KRANIUM 

Kunstnere: KRISTIAN BECK
Dato: 16.9.2022-30.11.2022 
KRANIUM er vores anden udstilling med kunstner Kristian Beck. Igen er mediet olie på lærred.

Med denne udstilling, inviterer vi jer bogstaveligtalt ind i hovedet på kunstneren. Udstillingen KRANIUM visualiserer det som gemmer sig bag kraniet. En fascination af både det fysiske og psykiske. Et mylder af tanker og følelser, som kommer til udtryk i sammenspillet af de mange farver i alle malerierne.


I Kristian Becks udførelse af værkerne, fornemmer man en mekanisk bevægelse, som opstår, når han med en bred spartel skaber de farverige og cirklærer kranier. Trods denne gentagende proces og bevægelse, er der ingen af hovederne, som er ens.

Hvert værk udtrykker sin egen sindstemning, med sine mange nuancer, vidner om forskellige følelser og tanker. Om hovedet signalerer mørke eller glade tanker er op til beskueren selv at bedømme.